SEO Priser

SEO Pris

Det er ikke helt nemt at sætte en fast pris på SEO. Konsulentens erfaring spiller naturligvis en stor rolle, men der er også mange andre ting, der påvirker den endelige pris.

  • Konsulentens erfaring
  • Sidens størrelse
  • Målsætninger
  • Branchen
  • Den valgte SEO ydelse

Søger du på Google efter ‘Hvad koster SEO?’, ser du vilde tal, der går fra 1.000 kr og helt op til 30.000 kr eller mere. Årsagen er simpel: Ingen ved på forhånd, hvordan din side har det lige nu, og hvor meget SEO der er nødvendigt.

Nogle bureauer og SEO konsulenter tilbyder en fast pris, men begrænser i stedet antallet af søgeord eller undersider, de arbejder med. På denne måde kan de være sikre på, at aftalen forbliver rentabel for dem. Det er dog ikke nødvendigvis det, der er bedst for selve kunden.

Kort sagt afhænger prisen af din og din hjemmesides specifikke behov. Lad os tage en snak og se, hvordan jeg kan hjælpe dig, og uanset hvad får du konkret og brugbar SEO-rådgivning.

SEO Betalingsmodeller

Der findes mange forskellige muligheder for samarbejde og diverse betalingsmodeller. Her får du et overblik over de betalingsmodeller, jeg selv tilbyder, og hvornår de giver bedst mening.

Abonnement

En tilbagevendende betaling sikrer en konstant SEO-udvikling.

Det er en stor fordel, at du kender dit præcise SEO budget hver måned.

Udfordringen kan dog være, at det nogle gange føles langsomt i de måneder, hvor der fokuseres på det usynlige, men helt afgørende tekniske grundarbejde.

Klippekort

Med et forudbetalt timeantal har du altid direkte adgang til en SEO ekspert, når du mest har brug for ham.

Modellen giver dig fuld fleksibilitet og minimal risiko. Ulempen er dog, at vi sjældent rykker nålen for alvor, hvis SEO-indsatsen bliver hakket over i alt for små bidder.

Projektbaseret

Dette er en fast engangsydelse til et klart defineret projekt (som for eksempel en fuld teknisk SEO-audit eller en sidemigrering). Risikoen er meget lav, da du kender prisen fra start.

Det er en rigtig fin måde at starte et længere samarbejde på.

Det er ofte en rigtig stærk strategi at kombinere modellerne. Vi kan for eksempel starte med et engangsprojekt, så vi får styr på det tekniske fundament. Derefter kan vi bruge et klippekort til at teste samarbejdet af, og når du tydeligt kan se, at indsatsen skaber værdi for forretningen, kan vi så tage en snak om at overgå til en fast månedlig aftale.

SEO Ydelser

Her finder du de ydelser, jeg tilbyder dig og din virksomhed for at skaffe mere trafik, automatisere manuelle processer eller give dig et markant bedre indblik i din forretning.

SEO

SEO er en langsigtet strategi, som binder teknik, indhold og links sammen. Jeg har udviklet min helt egen metode, som jeg ved fungerer, og som er nem at sætte i gang.

Du modtager en SEO-analyse, men det er ikke bare ligegyldige tal i en kedelig rapport. Jeg kigger nøje under motorhjelmen på din side og identificerer de lavthængende frugter, der faktisk kommer til at rykke noget.

Jeg kigger både på det tekniske, indholdet og links, og jeg laver en unik handlingsplan skræddersyet til din specifikke situation med forståelige skridt-for-skridt-instrukser. Hvis du vil spare penge, kan du føre planen ud i livet selv, men jeg kan naturligvis også overtage eksekveringen for dig.

GEO

GEO (Generative Engine Optimization) handler om at blive synlig i Googles AI-overblik og i chattjenester som ChatGPT, Gemini og Claude. Først analyserer jeg, om din virksomhed allerede bliver nævnt, og i hvilken kontekst det sker. Når vi har sikret os, at de forskellige AI-modeller har fuld adgang til dit indhold, laver vi strategiske justeringer, så dine tekster er optimeret til AI.

De prompts, altså AI-søgninger, som folk laver, giver i øvrigt en fantastisk indsigt i din målgruppes sande intentioner. Den viden kan så bruges til at optimere ikke kun din hjemmeside, men faktisk også dine produkter.

Hvis en hjemmeside er vigtig, vil andre naturligt linke til den. Det ved søgemaskinerne, og derfor er eksterne links stadig en helt afgørende del af SEO. De viser en sides popularitet, hvilket påvirker dens placering i søgeresultaterne.

Du kan satse på at få dem organisk ved at skrive fantastisk indhold, men mange virksomheder vælger at købe links i stedet. Her er det vigtigt, at der købes de rigtige links, der peger på de rigtige sider og med de rigtige ord. Køber man de forkerte links, eller bare for mange og for hurtigt, kan det nemlig ende helt galt. Jeg tilbyder rådgivning inden for linkstrategi, så du selv kan styre det, men jeg kan også drive hele kampagnen for dig ud fra et fast, aftalt budget.

Programmatic SEO

Programmatic SEO er et ekstremt kraftfuldt værktøj, hvor der genereres store mængder målrettet indhold baseret på data. For eksempel at generere tusindvis af artikler, målrettet specifikke søgeord, volumener og brugerintentioner.

Fordelen ved denne metode er at kunne udgive tusindvis af landingssider, der hver især kan skaffe lidt trafik, og som tilsammen ender med at overgå de større søgeord. Det er ikke kun artikler, man kan lave ved brug af programmatic SEO, man kan også generere tusindvis af produktbeskrivelser, metainformationer, billeder osv. Jeg bygger personligt disse avancerede workflows i N8N og enten leverer det genereret indhold eller sørger for at tilføje det til siden.

Marketing Automation

Du har sikkert hørt det: “AI overtager arbejdspladsen”, “AI er det nye internet 2.0”. Det er sådan set rigtigt nok. Hvorfor bruge dyre timer på manuelt tastearbejde, når det kan køre på autopilot? Med værktøjer som N8N kan jeg automatisere stort set alle opgaver, der følger en fast logik i stil med “hvis x sker, skal y udføres”.

Når først en proces er automatiseret, bliver det desuden langt nemmere at justere og optimere den løbende. Marketing automation kræver et skarpt blik for, hvordan forskellige systemer taler sammen, og hvordan det hele bindes sammen strategisk. Jeg rådgiver dig om mulighederne, designer logikken bag dine workflows og bygger systemet op fra bunden, så du er sikret en succesfuld implementering.

Teknisk SEO

Teknisk SEO er fundamentet for din hjemmeside. Hvis det tekniske ikke er på plads, kommer alt efterfølgende arbejde aldrig til at give det fulde resultat. Dårlig teknisk SEO kan nemlig være en hindring for resten af din indsats, og det er derfor vigtigt at få fikset som det første.

Jeg fanger de store tekniske problemer i min almindelige SEO-analyse, men har du en stor eller kompleks platform, graver jeg gerne et spadestik dybere. Du får en komplet, prioriteret liste over tekniske fejl, der spænder ben for din synlighed. Derfra kan jeg enten briefe dine egne udviklere eller også forsøge at fikse dem for dig (noget kan muligvis kræve udviklere).

Migrationer

At flytte sin side fra ét system til et andet kan være enormt nervepirrende. Der er utroligt mange bevægelige dele, og hvis man overser noget, kan den organiske trafik styrtdykke fra den ene dag til den anden. Det kræver et øje for detaljer og at en rigtig god sammenligningsmetode, så vi sikrer så få fejl som muligt.

Jeg er ekspert i at migrere sider og har migreret snesevis af sider, lige fra små sider med 50-100 undersider til giganter med flere millioner URL’er. Jeg kan hjælpe med rådgivning og samarbejde med udviklere, så vi kommer trygt igennem flytningen.

Dashboards

Forkerte eller uoverskuelige data fører til dårlige beslutninger, og det kan i sidste ende koste dyrt. Et dashboard eller en ugentlig rapport er reelt kun noget værd, hvis dataet fortæller en klar historie. For eksempel, om de udfordringer, der er opstået under kunderejsen.

Jeg bygger skræddersyede dashboards i Looker Studio (tidligere Google Data Studio), der koger de komplekse tal ned til letforståelige og handlingsorienterede indsigter. På den måde kan du styre din forretning ud fra kolde fakta i stedet for mavefornemmelser.

Oplæring

Hvis du vil løfte dit teams interne kompetencer, er et målrettet SEO kursus den hurtigste genvej. På et intensivt forløb på to timer skærer jeg helt ind til benet og forklarer de grundlæggende SEO-principper, med direkte udgangspunkt i jeres hverdag og specifikke opgaver.

Jeg fokuserer på konkrete, produktive greb, medarbejderne kan bruge med det samme. Det styrker din virksomhed og giver samtidig teamet ny motivation og ejerskab over opgaverne.

Skal vi tage en snak? Så kan jeg fortælle præcis hvordan jeg kan hjælpe din virksomhed