De 3 grundlæggende SEO-principper

SEO

SEO Pyramiden

Hvad er de tre grundlæggende SEO-principper? De 3 grundlæggende SEO-principper er teknisk SEO, indhold og links. Tilsammen udgør de SEO-pyramiden, og de er vejen frem til en bedre placering i søgeresultaterne.

3 2 1
2 Indhold

Indholdet fortæller Google, hvad din side handler om, og hvilke søgeord du skal findes på.

3 Teknisk SEO

Teknisk SEO er fundamentet på en hjemmeside. Det maksimerer den positive effekt fra både indholdet og links.

En sjov detalje, som de færreste kender til, er, at Google faktisk engang ejede et patent på at sænke en sides placering med vilje. Formålet var simpelthen at se, om ejeren i ren desperation ville begynde at pille ved sin SEO som resultat af det. På den måde kunne Google vurdere, om der var tale om manipulation, for derefter at rykke siden endnu længere ned eller fjerne den helt.

Det viser, hvilket forhold der er mellem SEO konsulenter og Google. Det har altid været lidt af en kamp, og efter at AI er kommet på banen, er det kun blevet endnu mere anstrengt. Men selvom meget har ændret sig med tiden, er fundamentet det samme: De tre grundlæggende principper står stadig fuldstændig fast.

Teknisk SEO

Teknisk SEO er fundamentet for din side. Hvis ikke fundamentet er i orden, styrter huset sammen. Teknisk SEO kan hurtigt blive meget komplekst, men kort sagt handler det om, hvordan Google og de andre søgemaskiner læser og tilgår din hjemmeside.

Hvis Google ikke kan se din side, eller støder på lukkede døre, kan man jo godt regne ud, at det ikke ligefrem hjælper på placeringerne. Du kan skrive rigtig godt indhold eller skaffe de bedste links, men hvis det tekniske sejler, får du ikke det fulde udbytte. Derfor er teknisk SEO altid det allerførste, der skal være styr på.

Indhold

I SEO-kredse har man længe sagt, at “indhold er konge”. Det er der en god grund til. Godt og unikt indhold er nemlig det, der i sidste ende skaber de høje placeringer og får folk til at blive hængende på siden.

Indhold består af sætninger, og sætninger består af ord. Det er de ord, folk taster ind, når de søger på Google. Hvis din side indeholder de rigtige ord i den rigtige rækkefølge, dukker du op. Der er selvfølgelig mange andre ting, der spiller ind (både links og teknisk SEO), men i bund og grund handler det om de ord, du vælger i dine titler, tekster og interne links. Det er dem, der fortæller Google, hvad du gerne vil findes på.

Det vigtige at tage i betragtning her er: Én bestemt side = ét bestemt søgeord. Din forside skal f.eks. fokusere på ét primært søgeord, og så skal dine undersider ikke ligge og kæmpe om det samme ord.

Links

Hvis du har en fuldstændig fejlfri side med masser af spændende, unikt og optimeret indhold, men du stadig ikke rykker dig på Google, så er det sandsynligvis links, der mangler. Hvis dine konkurrenter har flere stærke links end dig, ender de med at skubbe dig nedad i placeringerne.

Man kan prøve at skaffe links på den organiske måde ved at række ud til andre hjemmesider, vise dem sit indhold og håbe på, at de vil linke til en helt gratis (f.eks. fordi dit indhold er bedre end det, de linker til i forvejen). Men det er et stort arbejde at lede efter de muligheder og prøve at overtale folk.

Derfor vælger mange bare at købe sig til links i stedet for. Selvom Google officielt fraråder det, er det ekstremt udbredt, og der findes masser af platforme, hvor man kan købe og sælge linkplaceringer i artikler. Man skal dog passe rigtig meget på her. Køber du de forkerte links, eller køber du for mange for hurtigt, kan det ende galt. I værste fald risikerer du, at Google fuldstændig sletter din side fra søgeresultaterne.

Flere guides